Det danske fjerkræmarked buldrer derudaf – men LANDMECO holder fast i korte leveringstider 

Morten Jakobsen wearing a LANDMECO polo shirt in front of the company headquarters in Ølgod, Denmark.

28. november 2025

LANDMECO oplever et fjerkræmarked i rivende udvikling. 

Interessen fra landmænd over hele landet er historisk høj, og det smitter af på aktiviteten hos den danske staldinventarproducent, hvor forespørgsler og nye projekter vælter ind. 

”Vi har rygende travlt. Der er helt vildt mange henvendelser fra både etablerede producenter og landmænd, der gerne vil i gang med æglæggere eller slagtekyllinger,” fortæller Morten Jakobsen, salgsansvarlig for LANDMECO i Danmark. 

Han begyndte i rollen i august 2025 og har fra dag ét mærket den stigende efterspørgsel. 
Interessen for fjerkræ kommer ikke kun fra eksisterende aktører – også tidligere minkavlere, planteavlere og svineproducenter er blandt dem, der overvejer at udvide deres forretning med fjerkræ som et nyt ben at stå på. 

”Det er noget, mange har talt om i fem-syv år, og nu sker det. Forbrugerne har for alvor valgt kyllingekød og æg til, og det mærkes tydeligt i branchen. Mange landmænd ser fjerkræ som en fremtidssikret produktion, hvor der både er afsætning og politisk råderum,” siger han. 

Hurtig levering giver konkurrencefordel 

Et af de stærkeste kort i det travle marked er leveringssikkerhed. Hvor andre leverandører kæmper med væsentligt længere leveringstider, kan LANDMECO i øjeblikket levere staldinventar på bare otte uger. 

”Den korte leveringstid er en klar fordel. Det betyder, at vores kunder kan komme i gang hurtigt, og det er netop nu, mange ønsker at investere i fremtiden,” understreger Morten Jakobsen. 

Hos LANDMECO arbejdes der i øjeblikket på adskillige projekter med æglæggerstalde – både som nybyggeri og udvidelser – og salgsteamet rejser landet tyndt for at besøge eksisterende kunder og potentielle nye producenter. 

”Det positive er, at vi oplever en god blanding af selv at tage første kontakt og at landmænd henvender sig af egen drift. Vi bruger meget tid på at sikre, at vi forstår deres behov – og på at give sparring til, hvordan man kommer godt i gang,” siger han. 

Tæt dialog med kunderne 

LANDMECO har samtidig oprustet på service og kundeopfølgning. Ifølge Morten Jakobsen er det afgørende, at ingen kunder bliver glemt – hverken dem, der lige har fået installeret nyt inventar, eller dem, der er i opstartsfasen. 

”Vi lægger stor vægt på at lære af vores kunder. Input om, hvad der fungerer godt – og hvad der kan gøres endnu bedre – er en vigtig del af den måde, vi udvikler os på.” 

Forventninger: To travle år i sigte 

Udsigterne for 2026 og frem er ifølge LANDMECO lovende. Slagterierne melder om mangel på kyllinger, og pakkerierne efterspørger flere æg – og det lægger pres på hele værdikæden. 

”De næste to år bliver rigtig travle. Vi står klar til at levere hurtigt og hjælpe flere danske landmænd godt i gang, og vores ambition er at være en aktiv medspiller i den udvikling, der lige nu buldrer derudad,” siger Morten Jakobsen. 

Som en del af indsatsen for at styrke relationen til både nye og eksisterende fjerkræproducenter har LANDMECO lanceret en ny møderække med titlen “Kylling og kaffebord hos LANDMECO”. Det er et uformelt eftermiddagsarrangement, hvor faglig sparring, netværk og praktiske indsigter er i fokus. Også landmænd, der overvejer at gå ind i fjerkræbranchen, er meget velkomne til at deltage. 

”Vi vil gerne gøre det nemmere at få overblik og svar, hvis man går med tanker om at starte op eller optimere sin kyllingeproduktion. Og vi ved, at det hjælper at kunne stille spørgsmål direkte – over en kop kaffe og i godt selskab,” siger Morten Jakobsen. 

Inden for de kommende måneder bliver der tre arrangementer i Ølgod, hvor deltagerne får rundvisning, fagligt oplæg og mulighed for at dele erfaringer med andre landmænd. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. 

”Vi har lagt vægt på, at det skal være jordnært og relevant – ikke en salgstale, men en eftermiddag med inspiration og konkrete input, man kan tage med hjem. Og så er det selvfølgelig også en mulighed for at møde os og se teknikken i praksis,” afslutter han. 

Derudover ser LANDMECO-teamet frem til at deltage på både Nutri Fair 2026 og Landbrug & Fødevarers Fjerkrækongres 2026 til januar. 

Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.

Secret Link