LA Systems om samarbejdet med LANDMECO: Korte og stabile leveringstider gør en reel forskel

John Buck, Managing Director of LA Systems, standing in front of the LA Systems company sign on a grey wall.

2. marts 2026

Det engelske marked er i forandring, og stabile leverancer samt stærk support spiller en afgørende rolle. Det mærkes tydeligt hos LA Systems, som har været distributør af LANDMECO-produkter i Wales, England og Skotland i seks til syv år.

”Vores samarbejde bygger på tillid, pålidelighed og et fælles fokus på at levere stærke løsninger til fjerkræproducenter,” siger John Buck, administrerende direktør hos LA Systems.

Den engelske partner fremhæver særligt én ting:

”En af de største styrker ved at arbejde med LANDMECO er deres korte og stabile leveringstider samt den support, der altid er tilgængelig. Der er altid hjælp at hente, og i vores daglige arbejde gør det en reel forskel. Det giver os mulighed for at planlægge projekter med sikkerhed og sikrer, at vores kunder kan komme videre uden unødvendige forsinkelser.”

Tæt samarbejde på det engelske marked
LA Systems distribuerer LANDMECO’s aviarsystemer – herunder Combo til æglæggere og Flex Raise til opdræt.

LA Systems står for kundekontakt og aftaler med landmændene, hvorefter LANDMECO leverer udstyret til de engelske producenter.

”De har fingeren på pulsen i markedet og er dygtige til at finde kunder. Samarbejdet fungerer, fordi vi hver især har klare roller, og fordi vi ved, at vi kan regne med hinanden,” siger Peter Buhl, salgskoordinator hos LANDMECO med ansvar for det engelske marked.

Support stopper ikke ved levering
Ifølge LA Systems er det ikke kun leveringstiderne, der gør forskellen.

”Back-up supporten fra LANDMECO efter et salg er gennemført og installeret, er en af deres mange fantastiske styrker. Vi sætter stor pris på samarbejdet,” siger John Buck.

For Peter Buhl er det en vigtig anerkendelse.

”Det er altid rart at høre, at tingene fungerer godt for vores partnere i deres daglige drift. Samtidig er det vigtigt at understrege, at et godt samarbejde går begge veje, og LA Systems er et godt eksempel på netop det.”

Et marked i udvikling
Der sker meget på det britiske marked i disse år. Udfasningen af bure og et øget fokus på selvforsyning skaber nye muligheder.

”Der er stor aktivitet, og vi arbejder i øjeblikket med en række tilbud. I takt med at markedet udvikler sig, bliver stabile leverancer og tæt support endnu vigtigere. Her er det afgørende, at vores partnere kan planlægge med ro i sindet,” siger Peter Buhl.

Samarbejdet med LA Systems er et eksempel på, hvordan fælles fokus, klare aftaler og høj leveringssikkerhed skaber værdi hele vejen fra producent til fjerkræavler.

Tekst: Journalist 📝 Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30 56 19 92. Email: ms@jvrconsult.dk.

Secret Link