LANDMECO sender stærk trio til VIV Europe i Utrecht: Mød Anders Kristian Andersen, Alex Dybdal og Tommy Krogh

Tre eksperter fra LANDMECO: Anders Kristian Andersen, Alex Dybdal og Tommy Krogh til fjerkræmessen VIV Europe.

20. maj 2026

Når VIV Europe holdes i hollandske Utrecht fra den 2. til 4. juni, bliver det en erfaren trio, der repræsenterer Landmeco på en af verdens største fagmesser for fjerkræbranchen.

CEO Anders Kristian Andersen, Regional Sales Director Alex Dybdal og Poultry Specialist Tommy Krogh er alle til stede på messen, der samler centrale aktører fra hele verden inden for æg-, kyllinge- og fjerkræproduktion.

For LANDMECO handler messen både om at møde eksisterende kunder og samarbejdspartnere, skabe nye relationer og følge udviklingen i en branche, der internationalt vokser hurtigt.

”Det er en verdensomspændende messe for de vigtige spillere på poultry-markedet, og derfor er LANDMECO og jeg selvfølgelig også at finde alle tre dage i Utrecht,” siger Anders Kristian Andersen.

Han peger samtidig på, at VIV Europe giver mulighed for både at følge markedstendenser og indgå nye aftaler med kunder og samarbejdspartnere.

Værdifuld indsigt

Hos LANDMECO ser man også messen som en vigtig anledning til at styrke relationerne i branchen.

”Formålet er både at mødes med eksisterende kunder, forhandlere og andre relationer i branchen, men selvfølgelig også at skabe nye kontakter,” siger Alex Dybdal.

Han fremhæver samtidig, at messen giver værdifuld indsigt i, hvad der rører sig internationalt inden for produktion og udstyr til fjerkræbranchen.

Netværk og vedligehold af relationer

Tommy Krogh forventer desuden besøg af flere internationale kunder og samarbejdspartnere, som bruger dagene omkring messen til at mødes med LANDMECO.

”Der kommer gæster fra blandt andet New Zealand, Australien, Sydafrika og Canada. Mange benytter VIV til blandt andet at mødes med os,” fortæller han.

Han understreger, at netværk fylder meget under messen, og det gælder både på standen og uden for messehallerne.

”Udstillinger som den i Utrecht handler i høj grad om networking og om at vedligeholde relationer. Og aftenerne er næsten lige så vigtige som timerne på standen, når det gæler networking,” siger Tommy Krogh.

VIV Europe i Utrecht regnes blandt de vigtigste internationale mødesteder for fjerkræbranchen.

Sidste gang besøgte omkring 20.000 gæster fra 136 lande messen, hvor næsten 600 udstillere deltog, og fra i år holdes messen hvert andet år.

Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.

Secret Link