Et godt stykke nede ad grusvejen er der stor aktivitet.

Varebiler med forskellige firmalogoer holder parkeret i vejkanten, og håndværkere bevæger sig målrettet rundt mellem lifte, værktøj og byggematerialer.

De sidste detaljer på en ny kyllingestald på godt 3.000 kvadratmeter er ved at falde på plads.

Midt i det hele kommer Mathias Højgaard gående ud af bygningen. Han smiler, giver hånd og ser sig kort omkring.

“Hvis vi kører lidt længere ned ad vejen, kan vi sætte os der og snakke,” siger han.

Et øjeblik efter sætter han sig op på sin ATV og triller roligt ned mod gården, hvor han bor sammen med sin hustru og deres lille datter. Han viser vej ind i en beskeden kantine i en af driftsbygningerne. Herfra er der udsigt til to kyllingestalde, som snart får selskab af en tredje.

Det er den udvidelse, snakken skal handle om.

Mathias Højgaard er 32 år og anden generation på ejendommen i Vestjylland. Det var hans far, der byggede den første kyllingestald i 1991, og syv år senere kom stald nummer to til.

En investering med omtanke

Inden Mathias overtog gården i 2023, tog han en mindre omvej. Han uddannede sig til landbrugsmaskinmekaniker. Et fag han var glad for, men efterhånden gik det op for ham, at det ikke var værkstedet, der trak mest.

“Det var næsten hårdere at sende maskinerne ud ad døren, end det var at reparere dem. Jeg glædede mig altid til at få fri, så jeg kunne tage hjem og køre maskiner for min far.”

Uddannelsen har givet ham en solid ballast, når det kommer til maskiner, men interessen for landbruget trak stadig. Derfor fortsatte han på landbrugsskolen.

“Da jeg stod med det grønne bevis, måtte jeg indrømme, at min karakter i matematik ikke var den bedste. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte blive bedre til tal og økonomi.”

Det førte ham videre til uddannelsen som Agro Business Manager, hvor han fik en større forståelse for og viden om økonomi og virksomhedsdrift.

Den viden var særlig værdifuld, da planerne om en ny kyllingestald skulle omsættes til virkelighed. En investering af den størrelse kræver både grundige beregninger og en bank, der tror på projektet.

“Som ung var det ikke nemt at skrabe pengene sammen til en investering af den størrelse. Heldigvis købte banken ind på mit ansigt,” siger han med et smil.

Oprindeligt var planen at bygge to nye stalde.

Sådan blev det ikke.

“Vi kunne godt have bygget to huse, men så var økonomien blevet for stram. Jeg vil hellere bygge ét hus ad gangen og have en sund økonomi.”

Han smiler igen, da han fortæller, at hans far stadig kommer med et godt råd.

“Han plejer at sige, at det er bedre at sidde i en gammel traktor og have råd til en ny end omvendt.”

Den filosofi præger også den måde, Mathias Højgaard udvikler bedriften på.

Siden 2017 er produktionen vokset støt, og ved indgangen til 2026 producerede bedriften omkring 400.000-450.000 slagtekyllinger om året. Dertil kommer 130 hektar jord og lidt maskinstationsarbejde for naboerne.

Med den nye stald bliver produktionen næsten fordoblet. Det er en stor investering, men for Mathias Højgaard handler den først og fremmest om at skabe et solidt fundament for fremtiden.

Fra idé til virkelighed

Vi kører tilbage og parkerer ved den nye stald. Indenfor er håndværkere stadig i gang. Nogle arbejder med de sidste installationer, mens andre gør klar til, at stalden snart kan tages i brug.

Det er ikke tilfældigt, hvordan den er indrettet.

Mathias Højgaard har besøgt kolleger i branchen for at hente inspiration og taget de løsninger med hjem, som gav bedst mening for ham.

“Man behøver jo ikke opfinde alting selv. Der er mange dygtige kolleger, og jeg har forsøgt at tage det bedste med fra dem.”

Det gælder blandt andet indretningen omkring indgangen.

På den ene side af porten ligger fyr- og depotrum. På den anden side er der vindfang, toilet og de faciliteter, der hører til den daglige drift.

Inden man går ind til kyllingerne, skal man gennem bad og omklædning.

For Mathias handler det først og fremmest om smittebeskyttelse.

“Når man skal ind til kyllingerne, skal man i bad, og det samme gælder, når man går ud igen. Hvis man bagefter skal til et møde eller en skole-hjem-samtale, er man klar med det samme.”

Også de tekniske installationer er tænkt grundigt igennem.

Rør og radiatorer er hængt op, så de både kan arbejde frit, når metallet udvider sig, og samtidig gør huset lettere at rengøre.

“Der skal hænge så lidt som muligt ned fra loftet. Jo færre ting der hænger, desto nemmere er det at vaske og gøre rent.”

Den tanke blev også en del af dialogen med LANDMECO, som har leveret og installeret størstedelen af inventaret i den nye stald.

God sparring

Mathias fortæller, at han gennem hele projektet har haft tæt sparring med Rune Thomsen fra LANDMECO.

“Rune er virkelig kompetent, og det er helt tydeligt, at han selv har arbejdet med fjerkræ. Han ved, hvad vi taler om.”

Et godt eksempel på samarbejdet er den afskærmning, der skal bruges, når kyllingerne senere skal fanges. Under sparringen kom Rune Thomsen med en idé fra æglæggerproduktionen.

“Rune fortalte, at der i æglæggerstalde bliver brugt en dobbeltwire over vandlinjerne, så hønerne ikke sætter sig oven på dem. Så begyndte vi at snakke om, om den samme løsning også kunne bruges som afskærmning i vores stald.”

Det viste sig at være en løsning, der opfyldte begge formål.

Den dobbelte wire fungerer i dag både som ophæng ved vandlinjerne og som afskærmning, når kyllingerne skal deles op under indfangningen. Kyllingerne springer ganske enkelt ikke over wiren, og derfor er der ikke behov for et net, som skal hejses op og ned fra loftet.

For Mathias er det et godt eksempel på værdien af faglig sparring.

“Jeg havde mine ønsker til, hvordan huset skulle være, og Rune kom med erfaringer fra en anden del af fjerkræbranchen. Sammen fandt vi en løsning, som passede rigtig godt til det, jeg gerne ville opnå.”

Tillid bygger man over tid

Når Mathias Højgaard fortæller om samarbejdet med LANDMECO, er det ikke kun den nye stald, han tænker på.

Samarbejdet går flere år tilbage, og derfor var valget af leverandør til den nye stald forholdsvis enkelt.

“Vi har stille og roligt skiftet mere og mere over til LANDMECO. Jeg er rigtig glad for samarbejdet, fordi man altid kommer til at snakke med mennesker, der kan hjælpe.”

For Mathias bliver værdien af en samarbejdspartner for alvor målt den dag, noget uventet sker, og det har han oplevet flere gange.

En vandlinje var faldet ned, uden at det var blevet opdaget, og seks timer før et nyt hold kyllinger skulle sættes ind, var alle drikkekopper ødelagt.

“Jeg ringede til Rune Thomsen, og han sagde, at vi bare kunne hente delene på lageret. Det hele lykkedes alligevel.”

En anden gang satte en defekt fodermotor produktionen under pres.

“Jeg ringede til Rune, og så fandt vi en løsning med det samme.”

Mathias nævner også et tænkt eksempel.

“Hvis et foderanlæg går i stå juleaftensdag, dur det ikke, at man møder en telefonsvarer og bliver bedt om at ringe igen på den anden side af jul. Produktionen skal videre.”

Han oplever samtidig, at medarbejderne hos LANDMECO kender både ham og hans bedrift.

“Jeg føler mig aldrig som et nummer hos LANDMECO, men som en person, de kender.”

Godkendelser hænger ikke på træerne

Den tillid har også betydet, at Mathias uden tøven valgte LANDMECO til inventaret i den nye stald. Selv om byggeriet snart er afsluttet, er blikket allerede rettet fremad.

Planen er, at endnu en kyllingestald skal være i drift inden 2030. Den skal bygges ved siden af den nye stald.

“Jeg har miljøgodkendelsen, og den slags hænger altså ikke på træerne. Derfor skal den selvfølgelig også bruges. I den sidste ende ser jeg det sådan, at ‘license to produce’ bliver en god handelsvare i fremtiden.”

Han understreger, at ambitionen ikke handler om at blive størst. Den handler om at udvikle bedriften med omtanke.

“Kylling har en relativt lav klimabelastning, det er magert kød, og forbrugerne kan vælge mange forskellige produkter. Jeg tror på, at branchen har en god fremtid.”

Inden vi siger farvel, vender Mathias flere gange tilbage til, at byggeriet ikke er blevet til alene.

Hans hustru, forældre, svigerforældre, familie og venner har alle haft en andel i projektet.

“Et byggeprojekt som det her er komplekst. Der er mange, der har hjulpet undervejs, og det betyder rigtig meget.”

Derfor glæder han sig også til åbent hus.

“Nu kan de komme og se, hvad de har været med til. Mange har kørt forbi byggeriet og fulgt det udefra. Nu kan de komme indenfor.”

Vi går udenfor igen. Der er stadig aktivitet omkring den nye stald, for håndværkerne er ved at gøre det sidste færdigt.

Mathias Højgaard bliver stående et øjeblik og peger mod arealet ved siden af den nye bygning.

“Der skal den næste stald stå.”

Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.