Kedsomhed er ikke noget, Susanne Friis oplever meget af i øjeblikket. Som Regional Sales Director har hun det overordnede ansvar for flere europæiske og internationale markeder, og aktivitetsniveauet er højt på dem alle.
“Vi har for alvor fået et gennembrud på mange fronter, og det er en fornøjelse at se, hvordan vores målrettede indsats bærer frugt,” siger Susanne Friis, som siden 2024 har været bosat i Valencia.
Portugal: Fra enkeltprojekter til kontinuerlig aktivitet
I Portugal har LANDMECO for alvor fået momentum, blandt andet takket være en stærk indsats fra vores forhandlere.
Tidligere var markedet præget af enkeltstående projekter med lange pauser imellem, men billedet har ændret sig markant.
“Det betyder, at vi – udover de ægproduktionsstalde, vi er ved at færdiggøre – allerede er klar til at gå i gang med flere. Det er virkelig en fornøjelse at se, hvordan det portugisiske marked udvikler sig,” siger hun.
Frankrig: Lange tilladelser – stort volumen
Frankrig er et marked, hvor LANDMECO har været etableret i mange år, og her begynder de lange processer med byggetilladelser nu for alvor at bære frugt.
“På det franske marked kan det tage mellem ét og to år at opnå tilladelser, men nu begynder ordrerne at komme ind, og jeg ser frem til et travlt år,” siger Susanne Friis, som forventer, at et tocifret antal stalde vil blive indrettet til ægproduktion i Frankrig.
Spanien: En milepæl
Susanne Friis kan også rapportere om en vigtig milepæl på det spanske marked. Også her er LANDMECO fuldt engageret i salget af udstyr til ægproduktion.
“Det er lidt særligt, fordi det er solgt direkte og ikke gennem en forhandler,” forklarer hun.
LANDMECO har allerede forhandlere af staldudstyr i Spanien, men ikke specifikt til ægproduktionsstalde.
“Derfor er det altid noget særligt, når man mærker, at ens arbejde bærer frugt, og at LANDMECO virkelig har fået fodfæste. Jeg er helt overbevist om, at der venter flere spændende projekter på det spanske marked.”

Øget fokus og blik mod fremtiden
Der er ingen tvivl om, at markederne rummer et stort potentiale, hvilket passer godt til det stærke brand og den position, LANDMECO har opbygget.
“Som jeg ser det, vil det høje aktivitetsniveau fortsætte, og jeg er ikke i tvivl om, at vi får et rigtig godt 2026.”
Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Email: ms@jvrconsult.dk.